- troede jeg min far sagde, da han bad om regningen. Sennep?? Nej, l’addition! Godt man ikke skal være tjener på fransk!
For at starte hvor jeg slap, så nappede vi lige en wunderschön middag i Little Italy sidste lørdag, inden nogen (!) tog til Key West, mens andre (mig) baksede med midterms. Nogle gik bedre end andre.... På den måde gik sidste uge meget hurtigt! Det var dog en meget formildende omstændighed, at de kære forældre ville komme og bortføre mig i denne weekend, så der var lidt at se frem til. Vi spiste middag her i Hamilton (min far har spist hummus! Hvad bliver det næste?), inden jeg tog ud at bumle lidt. Lørdag morgen satte vi kursen mod Montreal, tog billeder af røde træer og spiste frokost i Kingston på vejen. Det er derfra man kan sejle ud til Thousand Islands, hvis man er til det, og ellers er der i sæsonen...
Vi nåede frem til Montreal og fandt et fancy hotel i centrum, hvorfra man kunne tage elevatoren direkte ned i Underground City (30 km gange med butikker, malls, metrostationer og biografer) og til hovedbanegården. Praktisk – og sejt! Spiste god aftensmad på en larmende pub, og så lidt billeder fra min Canadatur, inden vi faldt i søvn (ikke helt sandt. Nogen faldt i søvn undervejs...)
Søndag var der strålende sol, der viste sig at slå varmerekorden for 21/10 fra 1979. 23 grader og cappucino/formiddagsøl på fortovscafe i t-shirt. Det er nu okay. Jeg havde bestemt også fortjent det efter sidste uge! Vi tullede rundt i byen, og så det meget smukke McGill universitet og Mont Royal (byens meget store, orange/gule/røde park), inden vi fandt ned til downtown i en taxa. Jeg ved ikke om chaufføren ikke talte andet en fransk, men det gik fint med kommunikationen – du har sådan et godt sprogøre, far! Vi var meget imponerede! :) Vi gik rundt på havnefronten og op i den ældste bydel, hvor vi fik noget frokost og så den store, smukke og blå Basilica Notre-Dame. Ret flot – men sjældent man ser et ur i en kirke! Mon der findes en forklaring?
Vi spadserede gennem Chinatown hjem og hvilede fødder inden en fantastisk fransk middag på L’Express i Latinerkvarteret. Mums! Sikken finale!
Mandag blev jeg smidt på et tog hjem mod Hamilton, mens die Eltern kørte videre mod Quebec City. Ih, bare jeg ikke havde haft endnu en midterm mandag aften! :(
Så nu er det dagligdag igen. Det er rigtig skønt at have overstået midterms – min november er foreløbig næsten tom for arrangementer, hvilket er lidt af en kontrast til de sidste to måneder. Men mon ikke jeg finder på noget at lave? Der er i al fald et par ture med outdoor-klubben, der ikke lader til at være helt tossede....
tirsdag den 23. oktober 2007
fredag den 12. oktober 2007
Det er så yndigt....
Altså, det er jo ikke fordi her ikke sker noget – der skulle jo nødigt gå dagligdag i den!
Rødt træ i Gibbon's Park i London - var på jagt efter røde træer med Sebastian
Den er god nok - jeg soppede d. 8.oktober og kunne godt have brugt en hel dukkert!
Ugen efter mit besøg hos Anne var voldsomt præget af forkølelse (ikke så mærkeligt med de temperaturer), men kom dog af sted til lidt forskelligt; køretur med Chris på afvej til London, Thanksgiving-middag for udvekslingsstuderende, på besøg hos Sebastian i London (jeg mener stadig den i Ontario, vest for Paris og Delhi.... giver det mening for jer? For det giver ikke mening for mig!), strandtur mandag formiddag, som var den sidste dag med 28 grader, inden vi alle sammen fandt hinanden i Toronto lufthavn: Ole og Inger og Mutti og Vati. Hvilken gensynsglæde ☺
Ole og Inger havde lejet bil – med GPS! – så vi satte kursen mon Niagara Falls, hvor der var booket hotel-værelser. Spa! Pejs! Direkte udsigt til Horseshoe Falls, som er det største af vandfaldene! Og slet ikke mindst; Starbucks I LOBBYEN! Sooo nice!
Kl 20 canadisk tid / kl 2 dansk tid. Tillykke med søvlbryllupsdagen!
Lidt dårligt billede, men det ER en Starbucks!
Vi spiste mad på hotellet, og jeg puttede Mutti og Vati, som var godt møre efter flyveturen og jetlag, og vågnede op til fint vejr, dog med efterårstemperaturer. Efter morgenmad tog vi funicularen ned til vandfaldene og fandt vej ned til Lady of the Mist for at sejle tættere på. Vi satte vist alle pris på regnslagene – våde tæer!
Om aftnen klædte vi os ud til karneval (Oles udtryk) og kørte til Niagara-on-the-Lake, som er en noget mindre by en Niagara Falls ved flodens udløb i Lake Ontario. Sikken middag, og sikke et sted! Syv retter mad med vin (den der røg-vin var en smutter, men bortset fra det..), så lækkert – men mindre kunne naturligvis heller ikke gøre det ☺ Og der blev danset vals eller noget der mindede om det, i lobbyen mens vi ventede på taxa, det var da også på sin plads.
Onsdag pakkede vi os sammen og kørte op til Niagara-on-the-Lake igen for at se den i dagslys, inden jeg blev hældt af i Hamilton, mens de andre fortsatte til Toronto. Så nu står den på opgaver, og fire mid-terms i næste uge, som hver især udgør mellem 10 og 50 % af fagets samlede karakter. Hm. Det må man jo så hellere gøre noget ved.... Bliver heldigvis bortført af mine forældre imorgen, smutter lige til Toronto :)
Rødt træ i Gibbon's Park i London - var på jagt efter røde træer med Sebastian
Den er god nok - jeg soppede d. 8.oktober og kunne godt have brugt en hel dukkert!
Ugen efter mit besøg hos Anne var voldsomt præget af forkølelse (ikke så mærkeligt med de temperaturer), men kom dog af sted til lidt forskelligt; køretur med Chris på afvej til London, Thanksgiving-middag for udvekslingsstuderende, på besøg hos Sebastian i London (jeg mener stadig den i Ontario, vest for Paris og Delhi.... giver det mening for jer? For det giver ikke mening for mig!), strandtur mandag formiddag, som var den sidste dag med 28 grader, inden vi alle sammen fandt hinanden i Toronto lufthavn: Ole og Inger og Mutti og Vati. Hvilken gensynsglæde ☺
Ole og Inger havde lejet bil – med GPS! – så vi satte kursen mon Niagara Falls, hvor der var booket hotel-værelser. Spa! Pejs! Direkte udsigt til Horseshoe Falls, som er det største af vandfaldene! Og slet ikke mindst; Starbucks I LOBBYEN! Sooo nice!
Kl 20 canadisk tid / kl 2 dansk tid. Tillykke med søvlbryllupsdagen!
Lidt dårligt billede, men det ER en Starbucks!
Vi spiste mad på hotellet, og jeg puttede Mutti og Vati, som var godt møre efter flyveturen og jetlag, og vågnede op til fint vejr, dog med efterårstemperaturer. Efter morgenmad tog vi funicularen ned til vandfaldene og fandt vej ned til Lady of the Mist for at sejle tættere på. Vi satte vist alle pris på regnslagene – våde tæer!
Om aftnen klædte vi os ud til karneval (Oles udtryk) og kørte til Niagara-on-the-Lake, som er en noget mindre by en Niagara Falls ved flodens udløb i Lake Ontario. Sikken middag, og sikke et sted! Syv retter mad med vin (den der røg-vin var en smutter, men bortset fra det..), så lækkert – men mindre kunne naturligvis heller ikke gøre det ☺ Og der blev danset vals eller noget der mindede om det, i lobbyen mens vi ventede på taxa, det var da også på sin plads.
Onsdag pakkede vi os sammen og kørte op til Niagara-on-the-Lake igen for at se den i dagslys, inden jeg blev hældt af i Hamilton, mens de andre fortsatte til Toronto. Så nu står den på opgaver, og fire mid-terms i næste uge, som hver især udgør mellem 10 og 50 % af fagets samlede karakter. Hm. Det må man jo så hellere gøre noget ved.... Bliver heldigvis bortført af mine forældre imorgen, smutter lige til Toronto :)
mandag den 1. oktober 2007
Nyt fra Vestkysten
(Forfattet søndag på vej østpå....)
Så er hun i luften, i skrivende stund et sted over Manitoba (fladt, fladt, fladt med marker så langt øjet rækker - og det rækker langt! Er der noget, der hedder dominerende markretning?), på vej ”hjemad” mod Toronto og Hamilton. Hvis nu man har lyst til at høre om den sidste uge fra et andet point of view, så er jeg sikker på, man gerne på kigge på Annes blog også! (annelaugesen.blogspot.com)
Det kan godt være, at det bliver en roman af de længere, men der er også sket meget!
Ih, det var herligt at se et velkendt ansigt! Anne og jeg har haft det så hyggeligt trods mangel på søvn, uvenlige vejr- og busguder og skrantende helbred.
Natten til tirsdag kunne jeg naturligvis ikke sove (jatak, mutti, det kan godt være ørerne blev pæne, men behøvede jeg virkelig arve din sans for præ-rejse-søvnmangel? Måske I to i virkeligheden er lige gode om det...), havde en del ting at nå inden jeg skulle finde vej til Toronto lufthavn. Fik dog både afleveret opgave, pakket og klaret alle de andre småting og tog af sted i rigelig tid til lufthavnen. Og nu er det jeg tænker (igen): hvordan kan det være så svært? Da jeg ankom i sin tid uden bagage tog jeg en dyr, dyr lufthavns-deletaxa, hvilket jeg nu virkelig sætter pris på! Det kan da ikke være meningen, at man skal stå der i storm og støv i en halv time ved et busstoppested ved et voldsomt trafikeret motorvej for at komme de sidste 20 minutter til lufthavnen, altså... Ih, hvor lyder jeg gammel! Men helt ærligt, tænk hvis jeg havde alt mit pikpak med, det var ikke gået – jeg var blevet endnu mere 5-årig!
Turen fra Toronto til Vancouver var relativt bumlet, men ellers relativt smertefri. I Vancouver gik jeg naturligvis straks ombord i Starbucks, som er langt mere udbredt vestpå end ovre hos mig, hvor Tim Hortons er overalt (Kan man ha Hortonomi eller er det noget med planter?? Hm. Det er lidt spøjst at man her i meget høj grad køber kaffe og går sin vej. Hvad blev der af cafekultur? Men det forklarer at kaffen er så billig, når der ikke skal betales husleje af særlig mange siddepladser.) Havde en times ventetid, inden jeg skulle flyve de sidste 23 minutter fra Vancouver til Victoria på Vancouver Island. Flyet tager ikke prisen for det mindste fly, jeg har været ombord på (flyvetur over Nazcalinjerne i Peru, føj for flysyge!), men med 9 rækker kommer det fluks ind på en 2.plads. Hjulene kom nærmest ikke i luften, inden vi landede igen, og stewardessen kom aldrig op at stå... Lidt sødt at de rent faktisk flyver på sådan en kort strækning, men tænker at de aflaster Victoria lufthavn en hel del.
Anne havde fået en af rødderne til at komme og hente i bil, ren luksus. Hun gav os den store rundtur i byen, så jeg havde bare en smule mulighed for at danne mig overblik – og tror også at Annepigen lærte en ting eller to. Efter et smut forbi den lokale Starbucks gik vi dog relativt hurtigt til køjs – under dyne! Fantastisk!
Onsdag tog vi en tur ud til Goldstream Park nord for byen, som er en tempereret regnskov, rigtig rigtig fint med lodne træer. Mmmm, frisk frisk luft og klukkende bæk! Spiste medbragt mad ved et lille vandfald og følte os meget, meget langt væk fra resten af verden på den gode måde. Om aftnen var vi ude at spise supergod mad med Katja, som er på udveksling fra Tyskland. Girls night out er nu ikke at foragte!
Torsdag legede vi flittig dag, så jeg tog med Anne til campus og lavede hjemmearbejde på biblioteket mens hun var til forelæsning – og jeg var faktisk flittig! Er meget stolt! Vi spiste frokost på campus og gik en tur ned til Cadborough Bay, hvorfra man kunne se over til bjergene i Washington med sne på toppe – naturligvis med Starbucks-kaffe!
Vi spiste til aften på Swans, et mikrobryggeri ved havnefronten – mums! Og god pizza også, selv om den var lidt underestimeret i størrelsen... Var en god blandet forsamling af udvekslingsstuderende, diverse roomies og endnu en, jeg mødte da jeg rejste i Quebec. Hyggeligt ☺
Fredag studerede vi på Starbucks (nej, jeg bliver ikke betalt for hver gang jeg nævner det sted, men kaffe HAR altså bare fyldt relativt meget den sidste uge!) og forberedte os på rødvinsmiddag med alt hvad dertil hører, og efterfølgende bytur med rødderne. Øl og drinks (og mad på restauranter for den sags skyld) er relativt billigt i forhold til danske priser, det er vi nogen der godt kan li’! Ih, hvor vi dansede :D Danser super godt i mine højhælede, men mine fødder var godt nok ikke meget værd lørdag. Avs avs! Men det var sjovt!
For at komme fra Victoria til Vancouver (hvis ikke man flyver) skal man først til downtown for at fange en bus til færgen en times kørsel nord for byen. Det lykkes bedst, hvis den første bus rent faktisk – vi var nogen, der fik lidt sved på panden, for taxaer er der ikke mange af en lørdag morgen inden kl 8! Vi nåede dog bussen og kom med båden kl 9, og skulle køre endnu en time i bus fra terminalen til Vancouver. Her spadserede vi lidt rundt på må og få (også kaldet afveje....), eftersom ingen om morgenen havde tænkt på at tage et bykort med, og blev heldigvis reddet af nogle af Annes rødder, som var i byen. Vi spiste frokost på en meget fancy sted, på en overdækket terrasse, hvor der var tændt bål midt på marmorbordet. Sejt, og godt for kolde, trætte og gennemblødte turister.
Vi forsøgte os med lidt shopping, men var efterhånden så trætte af regn og trist vejr at vi besluttede os for at begive os mod færgen. Hov. Er der nogen der ved, hvordan vi kommer dertil? Hm. Heldigvis er canadiere jo et hjælpsomt folkefærd, der ikke kan gør hverken for vejret eller de ufatteligt dårligt planlagte busser (eller kan de?), og vi kom med båden kl 9, og var først hjemme efter midnat- træt...
Så nu er jeg her. Efterhånden nået ind over Ontario, men har stadig 2 timer igen i flyet. Imorgen venter den skrækkelige hverdag med opgaver og en frygtelig mængde vasketøj, så det er bare at gå i krig. Det er heldigvis en meget motiverende faktor at der om kun en uge kommer besøg fra den anden side af den store dam ☺
Så er hun i luften, i skrivende stund et sted over Manitoba (fladt, fladt, fladt med marker så langt øjet rækker - og det rækker langt! Er der noget, der hedder dominerende markretning?), på vej ”hjemad” mod Toronto og Hamilton. Hvis nu man har lyst til at høre om den sidste uge fra et andet point of view, så er jeg sikker på, man gerne på kigge på Annes blog også! (annelaugesen.blogspot.com)
Det kan godt være, at det bliver en roman af de længere, men der er også sket meget!
Ih, det var herligt at se et velkendt ansigt! Anne og jeg har haft det så hyggeligt trods mangel på søvn, uvenlige vejr- og busguder og skrantende helbred.
Natten til tirsdag kunne jeg naturligvis ikke sove (jatak, mutti, det kan godt være ørerne blev pæne, men behøvede jeg virkelig arve din sans for præ-rejse-søvnmangel? Måske I to i virkeligheden er lige gode om det...), havde en del ting at nå inden jeg skulle finde vej til Toronto lufthavn. Fik dog både afleveret opgave, pakket og klaret alle de andre småting og tog af sted i rigelig tid til lufthavnen. Og nu er det jeg tænker (igen): hvordan kan det være så svært? Da jeg ankom i sin tid uden bagage tog jeg en dyr, dyr lufthavns-deletaxa, hvilket jeg nu virkelig sætter pris på! Det kan da ikke være meningen, at man skal stå der i storm og støv i en halv time ved et busstoppested ved et voldsomt trafikeret motorvej for at komme de sidste 20 minutter til lufthavnen, altså... Ih, hvor lyder jeg gammel! Men helt ærligt, tænk hvis jeg havde alt mit pikpak med, det var ikke gået – jeg var blevet endnu mere 5-årig!
Turen fra Toronto til Vancouver var relativt bumlet, men ellers relativt smertefri. I Vancouver gik jeg naturligvis straks ombord i Starbucks, som er langt mere udbredt vestpå end ovre hos mig, hvor Tim Hortons er overalt (Kan man ha Hortonomi eller er det noget med planter?? Hm. Det er lidt spøjst at man her i meget høj grad køber kaffe og går sin vej. Hvad blev der af cafekultur? Men det forklarer at kaffen er så billig, når der ikke skal betales husleje af særlig mange siddepladser.) Havde en times ventetid, inden jeg skulle flyve de sidste 23 minutter fra Vancouver til Victoria på Vancouver Island. Flyet tager ikke prisen for det mindste fly, jeg har været ombord på (flyvetur over Nazcalinjerne i Peru, føj for flysyge!), men med 9 rækker kommer det fluks ind på en 2.plads. Hjulene kom nærmest ikke i luften, inden vi landede igen, og stewardessen kom aldrig op at stå... Lidt sødt at de rent faktisk flyver på sådan en kort strækning, men tænker at de aflaster Victoria lufthavn en hel del.
Anne havde fået en af rødderne til at komme og hente i bil, ren luksus. Hun gav os den store rundtur i byen, så jeg havde bare en smule mulighed for at danne mig overblik – og tror også at Annepigen lærte en ting eller to. Efter et smut forbi den lokale Starbucks gik vi dog relativt hurtigt til køjs – under dyne! Fantastisk!
Onsdag tog vi en tur ud til Goldstream Park nord for byen, som er en tempereret regnskov, rigtig rigtig fint med lodne træer. Mmmm, frisk frisk luft og klukkende bæk! Spiste medbragt mad ved et lille vandfald og følte os meget, meget langt væk fra resten af verden på den gode måde. Om aftnen var vi ude at spise supergod mad med Katja, som er på udveksling fra Tyskland. Girls night out er nu ikke at foragte!
Torsdag legede vi flittig dag, så jeg tog med Anne til campus og lavede hjemmearbejde på biblioteket mens hun var til forelæsning – og jeg var faktisk flittig! Er meget stolt! Vi spiste frokost på campus og gik en tur ned til Cadborough Bay, hvorfra man kunne se over til bjergene i Washington med sne på toppe – naturligvis med Starbucks-kaffe!
Vi spiste til aften på Swans, et mikrobryggeri ved havnefronten – mums! Og god pizza også, selv om den var lidt underestimeret i størrelsen... Var en god blandet forsamling af udvekslingsstuderende, diverse roomies og endnu en, jeg mødte da jeg rejste i Quebec. Hyggeligt ☺
Fredag studerede vi på Starbucks (nej, jeg bliver ikke betalt for hver gang jeg nævner det sted, men kaffe HAR altså bare fyldt relativt meget den sidste uge!) og forberedte os på rødvinsmiddag med alt hvad dertil hører, og efterfølgende bytur med rødderne. Øl og drinks (og mad på restauranter for den sags skyld) er relativt billigt i forhold til danske priser, det er vi nogen der godt kan li’! Ih, hvor vi dansede :D Danser super godt i mine højhælede, men mine fødder var godt nok ikke meget værd lørdag. Avs avs! Men det var sjovt!
For at komme fra Victoria til Vancouver (hvis ikke man flyver) skal man først til downtown for at fange en bus til færgen en times kørsel nord for byen. Det lykkes bedst, hvis den første bus rent faktisk – vi var nogen, der fik lidt sved på panden, for taxaer er der ikke mange af en lørdag morgen inden kl 8! Vi nåede dog bussen og kom med båden kl 9, og skulle køre endnu en time i bus fra terminalen til Vancouver. Her spadserede vi lidt rundt på må og få (også kaldet afveje....), eftersom ingen om morgenen havde tænkt på at tage et bykort med, og blev heldigvis reddet af nogle af Annes rødder, som var i byen. Vi spiste frokost på en meget fancy sted, på en overdækket terrasse, hvor der var tændt bål midt på marmorbordet. Sejt, og godt for kolde, trætte og gennemblødte turister.
Vi forsøgte os med lidt shopping, men var efterhånden så trætte af regn og trist vejr at vi besluttede os for at begive os mod færgen. Hov. Er der nogen der ved, hvordan vi kommer dertil? Hm. Heldigvis er canadiere jo et hjælpsomt folkefærd, der ikke kan gør hverken for vejret eller de ufatteligt dårligt planlagte busser (eller kan de?), og vi kom med båden kl 9, og var først hjemme efter midnat- træt...
Så nu er jeg her. Efterhånden nået ind over Ontario, men har stadig 2 timer igen i flyet. Imorgen venter den skrækkelige hverdag med opgaver og en frygtelig mængde vasketøj, så det er bare at gå i krig. Det er heldigvis en meget motiverende faktor at der om kun en uge kommer besøg fra den anden side af den store dam ☺
Abonner på:
Opslag (Atom)
