søndag den 23. december 2007

Glædelig jul!!! :D

Nu har Anne lavet nu-er-jeg-næsten-på-vej-hjem-indlæg på sin blog, så vil jeg også :)

Sluttede sidst da jeg havde eksamen til op over begge ører og samtidig hovedet fyldt af afskeder og afrejseplanlægning. Pyha. Sikken lettelse at få ferie, og eksaminerne gik faktisk ganske ok – i hvert fald langt bedre end midterms, men det kunne jo også kun gå en vej derfra (!). Så nu er de ude af verden! Nu skal jeg så bare til besværet med at få dem overført.... alt det papirarbejde, er ikke fan. Overhovedet. Nå, det behøver jeg vel ikke bekymre mig om lige i denne søde juletid!

Onsdag efter min sidste eksamen begyndte jeg at pakke. Sara og Line var taget på ski den dag, og Sara havde lånt et helt outfit af mig (så nu har det både været i brug i Bruce Penn og på ski). Det havde jeg bare lige fortrængt og blev så glad da alt habenguttet kunne være der. Hov. Laura af sted til Jackson Square (centret i down town som jeg absolut ikke kommer til at savne), hvor de heldigvis har udsalg på kufferter, så jeg fik mig en fin carry-on size til 40$. Det kunne da have været værre. Og så passede det hele lidt bedre. Onsdag aften tog jeg afsked med endnu flere mennesker (det er altså ikke sjovt. Jeg er ikke god til det. Og ”øvelse gør mester” holder altså ikke altid), inden Leslie og jeg tømte ud i lejligheden for julen. Hun var så sød at køre mig og min fikse bagage til busterminalen, hvorfra jeg fulgtes med Maria og Andreas til vores hostel i Toronto.

Om aftenen mødtes vi med Line og gik i Four Seasons Centre og så Nøddeknækkeren. Følte mig meget finkulturel da jeg kunne finde rundt derinde, vidste hvor toiletterne og garderoben var og den slags. Vi, der kommer slige steder flere gange, ja det er skam fint! Det var en gevaldig fin forestilling, troede faktisk ikke jeg kendte SÅ meget af musikken. Fordi vi var 4 af sted fik vi et eller andet pakketilbud, så i stedet for at betale 40$ per billet slap vi med 25$ - i alt!! Najs :) Bagefter gik vi på The Keg og fik god mad, inden vi tog afsked med Line og tullede hjem i seng.

Fredag gik vi i the Eaton Centre og juleshoppede en smule... Andreas fik lidt nervøse ticks af at bøsse-personalet i tøjforretningerne blinkede til ham, når Maria og jeg var inde at prøve tøj, så vi forsøgte at holde det på et minimum (som om). Eftersom den ene rem på min rygsæk var knækket og det kun var et spørgsmål om tid førend den anden også røg (10 år gammel fra Ikea, den har nu gjort det godt), tænkte jeg at jeg ville kigge forbi the Mec Store, som har outdoorgrej til ganske fornuftige priser. Er nu den stolte ejer af stor, ny, sej, grøn (!) rygsæk – og Andreas blev misundelig :) De samlede ting ind til Frelsens Hær på hostellet, så min gamle rygsæk gør forhåbentlig god nytte et sted. Vi spiste god pub-mad og var inde at se The Golden Compass, god god film, faktisk lige så god som bogen så vidt jeg husker. Næsten FOR spændende!

Lørdag skulle Andreas og Maria flyve til hhv Montreal og København, jeg fik sendt dem af sted i den rigtige retning (håber jeg. Har da ikke hørt andet), og Oluf kom og underholdt da han alligevel var i Toronto. Vi gik også i biografen, og fik os en lørdagsøl, inden han tog tilbage til Hamilton (ha, det skal jeg aldrig mere. Ha :D )

Så i dag har jeg tullet rundt i Toronto i regnvejr, været MEGET på Starbucks og læst næsten en hel bog. Det er nu ikke dårligt. Og nu sidder jeg så her d. 23. December om aftnen, og har lige været i biografen for 3. dag i træk. Det er ikke tit det sker! Fik Den Sidste Nadver på Forget about it! (Italiensk restaurant. Ligger 50 meter fra Fred’s Not Here. Kom så ikke og sig at kanadensere ikke er skøre), rejerisotto, mmm... De havde Bailey’s cheese cake til dessert – og jeg havde ikke plads i mavsen. Bittert. Burde have lært på nuværende tidspunkt at bede om at se dessertkortet INDEN jeg beslutter mig for hvad jeg kunne tænke mig til hovedret.

Taskerne er pakkede, bustiderne er checket, jeg har forespurgt om gangplads på flyet, og flyvesokkerne er fundet frem. Kan vist ikke blive mere klar, hva? Jeg skal med bussen omkring kl 2 (ja mor, halv to....), og flyver så til Paris kl. 16.50. I Charles de Gaulle (staves det sådan?) har jeg 1 time og 5 minutter fra jeg lander til mit fly mod København afgår, håber virkelig at min bagage OG jeg selv kommer med flyet! Hvis alt går ved skulle jeg gerne være i gode gamle Kastrup d. 25. kl 9.20 med Air France.

Tror I man kan få risengrød på flyet? Eller er det mon fransk julemad (whatever that means)? Kan det tænkes de udleverer julesokker med gaver?? :D Time will show.

Og så ses vi lige om lidt – jeg mener det nu! Glædelig jul!!

mandag den 17. december 2007

Winter wonderland!

Hamilton og Mac med sne på!

Mig uden for Snooty Fox i første snestorm 1/12:



Bagterassen i huset

University Hall


General Science og parken i midten



Og til slut: Mit hus! (lidt endnu)

lørdag den 15. december 2007

The final countdown :)

Undskyld undskyld undskyld. Tiden flyver jo! På den gode måde, men kan da godt se jeg er faldet lidt af på den med skriveriet...

Vore klippeklistredag var superhyggelig, JEG lavede gløgg og grisenrød (af risotto-ris, det gik fint), og Oluf bagte boller. Mmm... vi baksede alle med julehjerter og fik lavet en hel fin samling, mens vi hørte Wham og Drengene fra Angora på repeat. Det var fantastisk, selv om alle bandede noget over det første julehjerte; man skal jo lige i gang, og pap er også forfærdeligt svært at flette....

Om fredagen tog vi nogle stykker tidligt til Toronto og shoppede, spiste god mad (på the Keg, kan anbefales, hvis der er nogen der skulle komme forbi), og så basket i Air Canada Center, Toronto Raptors mod Cleveland Cavalliers. Noget mere underholdende end baseball må jeg sige! Det gik tjept ind i mellem, god kamp – og Raptors vandt naturligvis, så det var som det skulle være :)

Lørdag stod den på bowling. Sjovt. Synes ikke jeg plejer at være SÅ ringe. Tabte faktisk kuglen bagud en enkelt gang. Pinligt! Sluttede aftnen af på Snooty Fox (en pub, det er ikke noget farligt), og derefter snestorm! Juhuu! Der faldt nok omkring en 15 cm, ganske nydeligt. Fik heldigvis en taxa hjem, det havde ellers været en kølig gåtur....

Siden da har programmet stået på nogenlunde lige dele læsning og sociale aktiviteter, dog uden undervisning. Havde min første eksamen i går, så var liiiidt lang tid om at få åbnet bøgerne, da jeg syntes jeg havde rigeligt tid. Hvilket jeg stadig synes jeg har – og derfor opdaterer blog.... Eksamen gik fint nok tror jeg, det var multiple choice igen; den eksamensform bliver jeg nok aldrig glad for! Man kan jo ikke tale sig ud at noget, eller argumentere for eller imod! Kun lave kvalificerede gæt – helt ærligt....

Igår rejste Estie hjem til Alberta og Amanda til Toronto på juleferie, så der er taget afsked. Mærkeligt, når man sådan har delt hjem i et par måneder, at man så nok aldrig ses igen... Lidt trist!
I aften er der endnu en afskedsfest, mange er helt færdige med eksamen og skal videre i systemet. Jeg mangler jo stadig eksamen på tirsdag og onsdag, inden jeg kan ånde lettet op - det bliver skønt!

onsdag den 28. november 2007

Nu lakker det af tiden småt....

Hejsa,

ja, så er der under en måned igen - og 3 timers undervisning! (men det er fordi jeg skal til Toronto fredag, man skal jo have prioriteterne i orden :P)

Der er egentlig ikke sket noget specifikt rigtig siden sidst, ville bare lige give en melding tror jeg. Var i forrige weekend på aftentur til Niagara Falls, hvor der skulle være pyntet op til jul. Well. Rart at komme lidt ud, men vi havde ikke rigtig tid nok til noget som helst i hverken Niagara on the Lake eller ved vandfaldene, så det var lidt en fuser. Og lysene så ud på samme måde som de gjorde i oktober, så...

I lørdags var der såkaldt Holiday Season Dinner and Dance på uni med exchangere, internationale studerende og staff. Havde en smule trætte øjne efter fredag (det er hårdt IKKE at bowle!), så Line og jeg brugte nok lige lang tid nok på at gøre os klar - da vi kom var der knap nok to pladser sammen, og alle de andre sad samlet. Men vi fik da mødt nogle staff-folk og sådan, så det var fint nok. Jeg fik heldigvis appetit da jeg så buffeten, mums! Der var derefter de obligatoriske lodtrækninger om mystiske præmier og skidt underholdning (ikke helt sandt - en af pigerne kunne faktisk godt synge), efterfulgt af en ringe DJ, så hele flokken gik på lige så ringe diskotek. Hyggelig aften, men det ville være synd at sige at man kom i julestemning, og havde da bestemt ikke tømmermænd søndag!

Mit sidste essay skal afleveres imorgen, og folk udlever de sidste sociale krampetrækninger inden eksamens-hiet indfinder sig (som om). Denne uge byder på dansker-julehygge imorgen, der nok bliver noget semi, eftersom jeg ikke har kunnet finde klippeklistre-papir eller stjernestrimler! Men gløgg og risengrød bliver lavet fra bunden, og vi fletter med noget karton, så festligt skal det nok blive. Så skal jeg bare lige have forklaret de andre at man godt kan komme mandel i risengrød (de der ris a la mande-folk, de fatter jo slet ikke hvordan tingene hænger sammen. Man skal tale langsomt og tydeligt til dem. Og så er de oftest en smule stædige. Hvilket man jo bestemt ikke kan sige om risengrødsfolket. Vel?).
Aftnen slutter på Phoenix, hvor der er OC-night (står for Outdoor Club), der skal afrunde sæsonen. Fredag er det lykkedes Lone at få fingre i basket-billetter, så vi er en hel flok der skal til Toronto - og der skal naturligvis Starbuckses og shoppes først (de to ting hænger nemlig sammen). Må også finde inspiration til julegaver dér (til mig). Kan man ønske sig en Starbucks i Rødovre Centret? Eller bare i Illum?
Lørdag skal jeg med nogenlunde de samme folk ud at bowle, skal nok blive underholdende! Vi skulle have været afsted sidste uge, men var for sent ude med at reservere, desværre, men nu lader det til at lykkes.

Jeg kommer til at tilbringe de sidste dage i Toronto sammen med Maria og Line, indtil de flyver hjem, det passer mig helt fint. Kunne godt forestille mig der var ret fint i Eaton Centre omkring jul :)

Ses lige om snart - faktisk!

mandag den 12. november 2007

Into the wild!!

- er også navnet på en meget seværdig film, der netop er kommet op herovre. Hovedpersonen tog dog helt til Alaska (og mødte Thure Lindhart og Signe Egholm Olsen på vejen!) - jeg nøjedes med Bruce Peninsula National Park nord for Hamilton. Har lige forsøgt at få Google Map til at samarbejde og indsætte et kort, men det lykkedes ikke rigtig. Som i slet ikke.

Ikke desto mindre; Fredag pakkede vi en kæmpe van og satte kursen mod indkøb inden turen gik nordover. En festlig flok på 11 glade folk, heriblandt Hannah og Vicky, jeg også var på kanohold med i Algonquin, og Søren. Vores turledere var ikke gamle nok til at køre en lejet bil, så Søren kom bag rettet (hvilket han vist ikke havde noget imod). Vi ankom til den kæmpemæssige campsite omkring kl 6 (helt uden skrammer - takket være meget højlydt information om træer der var MEGET tæt på bilen fra bagsæderne). Det øsregnede på vejen op, men holdt heldigvis tørt så længe at vi kunne nå at rejse telte og få os noget aftensmad. Regnen kom igen kl 8, så vi gik i teltene; jeg forsøgte at lære Casino fra mig, hvilket var ganske udfordrende (læs: underholdende), da jeg ikke er så stærk igen i engelsk kortspils-ordforråd! En svupper er nu døbt "bodge" (cirka). Vores camping udstyr var super, så der var ingen kolde tæer i løbet af natten.... Jeg havde M&Ms med til turen, men posen forsvandt pludseligt; det viste sig at den var faldet ud af bilen da vi ankom, og lejr-egernet mæskede sig godt og grundigt - han var ikke så populær! Ved et tilfælde tog Vicky et billede af egernet, og da vi kiggede nærmere på det så vi, at han holdt en GRØN M&M mellem poterne! Fanget i gerningsøjeblikket!

Næste morgen var det klaret noget op, og vi begav os af sti afsted. Vi kom omkring mange flotte udsigter og spændende sten (havde heldigvis en med-geograf i Hannah, så vi nørdede sten sammen), med nogle dramatiske fald ind imellem. Sejt. Ikke så meget at sige om dagen, egentlig; billederne skulle gerne tale for sig selv!













Vi samlede brænde på vej tilbage til lejren, og det lykkedes os at få gang i noget bål - det er nu hyggeligt! Det klarede så meget op at vi kunne se stjerner om aftnen (efter aftensmad, dvs. omkring kl. 8...), meget fint! Søndag stod vi halvtidligt op og pakkede sammen på ingen tid, så vi kunne nå forbi Lions Head og gå en tur også - puha, langt ned! Vi sov vist alle hele vejen hjemover (jeg var havnet i snorketeltet - og det var altså ikke MIG, der holdt de andre vågne!), og ankom netop som en større cheerleading-konkurrence var overstået på campus. Lidt af en kontrast til os bållugtende mennesker!

Forresten; er i Danmark om 6 uger! :D

tirsdag den 6. november 2007

Storm og blæst

Tiden går, klokken slår - eller noget...

De sidste par uger har meget båret præg af opgaveaflevering, prøver og samme tilbage igen - ikke just opmuntrende! Glæder mig helt til at komme tilbage til Københavns Universitet og slippe for al det fordummende udenadslære! Altså, ikke at man bliver dummere af at skulle memorisere, der mangler bare lidt den dimension, der hedder; lær at sætte det ind i en kontekst! Vist ikke noget, de bruger så meget herovre...
Vi har noget online diskussions-forum for nogle af fagene, hvor der kører nogle meget ophedede diskussioner (læs; skænderier) om uklare spørgsmål i prøverne og om hvordan prøverne er blevet bedømt; og ja, jeg kan godt følge nogle af de studerendes argumenter, MEN det virker bare nogle gange så ufatteligt småligt at køre en kæmpe debat op om et spørgsmål, som tæller langt under 1% af ens karakter. Måske det bare betyder noget helt andet at få topkarakter, når mor og far har betalt for ens uddannelse? Håber det er forklaringen - kan i al fald ikke helt forholde mig til det selv...

Så er vinteren/efteråret for alvor kommet og den gode gamle vinterjakke kommet ud af skabet, brr, og vi har skiftet til vintertid og nattefrost. Jeg har tilmeldt mig tur med Outdoor-klubben i den kommende weekend, hvor vi skal ligge i telt og ud og vandre og den slags. Tænker jeg får brug for mit skiundertøj dér! Hvad mon vi gør, hvis der kommer snestorm??

Det har jo været Halloween, og byen har nærmest været pakket ind i spindelvæv, edderkopper og græskar, meget stemningsfyldt. Har da også været udsat for kassedamer med djævlehorn og/eller heksehatte og diverse slags festivitas - det er nu meget spas, når folk gider gøre noget ud af det! Og så er det en glimrende undskyldning for at nappe en øl på en onsdag :P

I fredags var jeg med 3 af de danske piger en tur i Toronto for at besøge det danske konsulat og opfylde vores borgerpligt. Lidt hyggeligt med de skandinaviske våbenskjold og kæmpe faner der midt i Toronto. Hende konsulat-damen havde ikke helt styr på hvordan det skulle foregå, men kuverterne kom afsted, så jeg håber at de kan hitte ud af det hjemme i kommunen.... Da vi alligevel var i byen benyttede vi chancen til lidt shopping (støvler!) og Starbucksing (2 gange!).

Idag har jeg været udsat for endnu en midterm, de holder vist aldrig op. Kan heldigvis se en ende på det, også mht opgaver, for det er jeg godt nok ved at få lange albuer af... Har nu også fået eksamensdatoer for 3 fag, som ligger fredag d. 14 om aftnen, tirsdag aften og onsdag morgen - ikke helt fair! Hvad blev der af fordelingspolitik? Håber at den sidste eksamen ligger noget før, bare så en enkelt af dem kan komme ud af verden, så jeg kan koncentrere mig om de tre sidste....

Nåja, har vist spredt ordet, men I får den lige igen; Kommer hjem før tid! d. 25/12 kl 9.20 for at være præcis (det måtte jo komme, det der med præcisionen), kunne ikke få billet før dét. Skiplanlægningen gik slet ikke som jeg ville ha' det, så jeg besluttede at spare de penge og nå lidt dansk julestemning - og nytår! Mmmm, pebernødder og kransekage :)

Så nu går jeg og lurer på hvad jeg skal foretage mig fra d. 20, som er sidste potentielle eksamensdag, til d. 24, hvor jeg skal flyve. De fleste af de andre rejser hjem eller andre steder hen senest d. 22, hvilket giver mig et par dage til at tage afsked med Toronto -eller skulle man smutte til The Big Apple? Det er jo næsten lige om hjørnet...

tirsdag den 23. oktober 2007

La Dijon, s'il vous plait!

- troede jeg min far sagde, da han bad om regningen. Sennep?? Nej, l’addition! Godt man ikke skal være tjener på fransk!

For at starte hvor jeg slap, så nappede vi lige en wunderschön middag i Little Italy sidste lørdag, inden nogen (!) tog til Key West, mens andre (mig) baksede med midterms. Nogle gik bedre end andre.... På den måde gik sidste uge meget hurtigt! Det var dog en meget formildende omstændighed, at de kære forældre ville komme og bortføre mig i denne weekend, så der var lidt at se frem til. Vi spiste middag her i Hamilton (min far har spist hummus! Hvad bliver det næste?), inden jeg tog ud at bumle lidt. Lørdag morgen satte vi kursen mod Montreal, tog billeder af røde træer og spiste frokost i Kingston på vejen. Det er derfra man kan sejle ud til Thousand Islands, hvis man er til det, og ellers er der i sæsonen...

Vi nåede frem til Montreal og fandt et fancy hotel i centrum, hvorfra man kunne tage elevatoren direkte ned i Underground City (30 km gange med butikker, malls, metrostationer og biografer) og til hovedbanegården. Praktisk – og sejt! Spiste god aftensmad på en larmende pub, og så lidt billeder fra min Canadatur, inden vi faldt i søvn (ikke helt sandt. Nogen faldt i søvn undervejs...)

Søndag var der strålende sol, der viste sig at slå varmerekorden for 21/10 fra 1979. 23 grader og cappucino/formiddagsøl på fortovscafe i t-shirt. Det er nu okay. Jeg havde bestemt også fortjent det efter sidste uge! Vi tullede rundt i byen, og så det meget smukke McGill universitet og Mont Royal (byens meget store, orange/gule/røde park), inden vi fandt ned til downtown i en taxa. Jeg ved ikke om chaufføren ikke talte andet en fransk, men det gik fint med kommunikationen – du har sådan et godt sprogøre, far! Vi var meget imponerede! :) Vi gik rundt på havnefronten og op i den ældste bydel, hvor vi fik noget frokost og så den store, smukke og blå Basilica Notre-Dame. Ret flot – men sjældent man ser et ur i en kirke! Mon der findes en forklaring?
Vi spadserede gennem Chinatown hjem og hvilede fødder inden en fantastisk fransk middag på L’Express i Latinerkvarteret. Mums! Sikken finale!

Mandag blev jeg smidt på et tog hjem mod Hamilton, mens die Eltern kørte videre mod Quebec City. Ih, bare jeg ikke havde haft endnu en midterm mandag aften! :(
Så nu er det dagligdag igen. Det er rigtig skønt at have overstået midterms – min november er foreløbig næsten tom for arrangementer, hvilket er lidt af en kontrast til de sidste to måneder. Men mon ikke jeg finder på noget at lave? Der er i al fald et par ture med outdoor-klubben, der ikke lader til at være helt tossede....