Ikke desto mindre; Fredag pakkede vi en kæmpe van og satte kursen mod indkøb inden turen gik nordover. En festlig flok på 11 glade folk, heriblandt Hannah og Vicky, jeg også var på kanohold med i Algonquin, og Søren. Vores turledere var ikke gamle nok til at køre en lejet bil, så Søren kom bag rettet (hvilket han vist ikke havde noget imod). Vi ankom til den kæmpemæssige campsite omkring kl 6 (helt uden skrammer - takket være meget højlydt information om træer der var MEGET tæt på bilen fra bagsæderne). Det øsregnede på vejen op, men holdt heldigvis tørt så længe at vi kunne nå at rejse telte og få os noget aftensmad. Regnen kom igen kl 8, så vi gik i teltene; jeg forsøgte at lære Casino fra mig, hvilket var ganske udfordrende (læs: underholdende), da jeg ikke er så stærk igen i engelsk kortspils-ordforråd! En svupper er nu døbt "bodge" (cirka). Vores camping udstyr var super, så der var ingen kolde tæer i løbet af natten.... Jeg havde M&Ms med til turen, men posen forsvandt pludseligt; det viste sig at den var faldet ud af bilen da vi ankom, og lejr-egernet mæskede sig godt og grundigt - han var ikke så populær! Ved et tilfælde tog Vicky et billede af egernet, og da vi kiggede nærmere på det så vi, at han holdt en GRØN M&M mellem poterne! Fanget i gerningsøjeblikket!
Næste morgen var det klaret noget op, og vi begav os af sti afsted. Vi kom omkring mange flotte udsigter og spændende sten (havde heldigvis en med-geograf i Hannah, så vi nørdede sten sammen), med nogle dramatiske fald ind imellem. Sejt. Ikke så meget at sige om dagen, egentlig; billederne skulle gerne tale for sig selv!











Vi samlede brænde på vej tilbage til lejren, og det lykkedes os at få gang i noget bål - det er nu hyggeligt! Det klarede så meget op at vi kunne se stjerner om aftnen (efter aftensmad, dvs. omkring kl. 8...), meget fint! Søndag stod vi halvtidligt op og pakkede sammen på ingen tid, så vi kunne nå forbi Lions Head og gå en tur også - puha, langt ned! Vi sov vist alle hele vejen hjemover (jeg var havnet i snorketeltet - og det var altså ikke MIG, der holdt de andre vågne!), og ankom netop som en større cheerleading-konkurrence var overstået på campus. Lidt af en kontrast til os bållugtende mennesker!
Forresten; er i Danmark om 6 uger! :D

Ingen kommentarer:
Send en kommentar