torsdag den 6. september 2007

hverdag?

Ih, jeg har første skoledag idag! Har kun 1 time fra kl 14.30 - men det er stadig spændende!

Mit værelse ligner stadig noget, der er løgn, eftersom jeg stadig ikke rigtig har nogen møbler (ud over seng, kommode og en forfærdeligt masse hylder). Kan låne sengetøj af Leslie, min roomie, som skal hjem til London (Ontario) i weekenden. Jeg kan godt låne et skrivebord af min landlord, men vi skal forsøge at skille det ad for at få det ind på værelset! Besværligt.... Men mit walk-in closet fungerer fint, efter jeg har fået købt bøjler og en hængeanordning i Dollarama (ret meget ligesom Tiger i Danmark, bare større!)...

Lidt om mine roomies;
Leslie er 22 og fra London, Ontario, og læser sin master her som sygeplejerske, som åbenbart er en universitetsuddannelse her. Hun er meget systematisk anlagt og fungerer allerede som taltskvinde for os lejere - og hun har en afhængighed af tv-quizzer, som helst skal ses på det store tv i stuen (virkelig stort tv!)
Estie er 19 og er kommet hertil hele vejen fra Alberta. Hun starter på noget tandplejer-skole i januar og skal bare arbejde indtil da. Det viser sig at 8,5$ i timen er en god løn, er det ikke vildt?
Amanda er 22 og har læst her i 4 år, så hun er vores guide i byen, det er smart med sådan en! Hun læser Medicin Research, som vist nok ikke har særlig meget med medicin at gøre, men mere tilrettelæggelse af forskning (tror jeg).

I stueetagen har min landlord praksis med sin far, så der er både fysioterapeut, kiropraktor og akupunktør, og sygeplejerske i huset- det er da smart!

Jeg mødtes med Oluf, som er den anden dansker i Hamilton fra Københavns Universitet, i forgårs. I modsætning til mig bor han sammen med 6 fyre, hvor ingen af dem ved hvordan man bruger en opvaskebørste, lader det til. Tror jeg kommer til at sætte stor pris på mine piger, selv om der godt kan gå lidt tøsefnidder i den en gang i mellem :)

Det er stadig forfærdeligt varmt i byen, tror temperaturen er et stykke over de 25 grader - plus en god luftfugtighed! Er begyndt at forstå hvorfor de er så glade for aircondition!

Ingen kommentarer: