mandag den 3. september 2007

Tilbage i Ontario

Er kommet til Hamilton nu, og er tilbage ved min højt savnede mac :) Først får I dog lige update fra Toronto;

Skulle jo op 3.20 am (dvs nat!) fredag morgen for at nå mit fly kl 6 fra Halifax til Toronto, så jeg oksede hen til et andet hotel i 22 grader og støvregn for at komme med lufthavnsbussen, og kom frem til lufthavnen i fin tid - for at finde ud af at flyet var aflyst! Det var pludselig blevet meget tåget aftnen før, så flyet kunne ikke lette fra Toronto og manglede derfor i Halifax. Jeg kom på et fly kl 9 i stedet, hvilket gav mig 4 herlige timer i lufthavnen.... I flyet kom jeg til at sidde ved siden af en brandmand, der var meget (meget!) bange for at lette og lande, synd (og lidt underholdende), men fik sovet lidt. I Toronto blev jeg glædeligt overrasket over at min bagage var med flyet til en forandring, og hoppede straks på en bus til downtown for at møde Sebastian på hostellet. Vi tog straks i CN Tower, Torontos 447 m høje vartegn - sikken udsigt! og sikke et menneskemylder, det var lidt vildt. Skulle gennem op til flere billedtagninger og blev udsigt for blæseforanstalninger inden vi blev sluppet ind i den rigtige kø. Behøver man forstå sikkerhedsprocedurer?








Spiste frokost på havnepromenaden, og gik en tur gennem Chinatown for at spise aftensmad i Little Italy. Ih, der var så fint - mmm, antipasti på den helt rigtige måde. Sluttede naturligvis af med italiensk is :)

Lørdag tog vi på tur til Toronto Island, som bliver brugt til 'rekreation', dvs park, forlystelser og børnetivoli. Vi valgte (af en eller anden grund) at hoppe i en vandcykel og padle os vej mellem øerne. Godt nok længe siden jeg har været om bord på sådan en! Vi blev bedre til at styre undervejs.... ahem....





Vel i land igen vandrede op ad Yonge Street, som er verdens længste gade, med godt med butikker og den slags, og endte i Eaton Centre, som får Lyngby Storcenter til at ligne et fuglebur. Herligt :) Nøjedes dog med at købe en kjole til halv pris, og en smoothie.....
I får lige et billede af Torontos skyline by night;




Fredag besøgte vi Old York, som er Torontos ældste/gamle bydel, inden vi fandt hver vores bus og begav os 'hjemad' til henholdsvis Hamilton og Toronto. Der går expresbusser til Hamilton hver halve time, så jeg var i byen på ingen tid. Desværre var der ingen hjemme i huset!! Oh dear! Jeg stillede min rygsæk op på vores terasse og fandt en tankstation, der havde en De Gule Sider, men ingen numre virkede på udlejerne her. Lidt sved på panden fik man da....
Jeg tilbragte lidt tid på byens eneste netcafe og gik tilbage til huset efter et par timer - stadig ingen hjemme! Sad og tænkte over en plan B, da Dr Mason kom og åbnede, pyh! De troede, jeg først kom idag, sikke noget rod...

Men! Jeg er inde, og den sidste beboer er netop ankommet, så vi alle fire er her. Har ikke så mange møbler endnu, men udlejeren kommer forbi senere og graver nogle ting frem fra kælderen (håber jeg). De andre piger virker rigtig søde, de læser allesammen noget med sundhed, og stueetagen bliver anvendt som praksis for en kiropraktor, en fysioterapøjt og en akupunktør - mit felt falder en smule udenfor!

Det er stadig godt og vel 25 grader her, det er ret vildt. De andre synes jeg er skør, når jeg sætter mig udenfor for at læse, men vi er jo nogen, der ikke har fået så meget sol i år. De sidste par uger har dog hjulpet gevaldigt :)

Imorgen, når Labour Day er overstået, skal jeg have endeligt styr på fag, studiekort, bank, telefon, boliggrej, bogindkøb... puha!

Ingen kommentarer: